Interview

Det er faktisk ganske let. Det er resultatetaf ti års samarbejde med NATO inden for rammerne af Partnerskab forFred samt vores erfaringer fra Bosnien-Hercegovina, hvor Sverige i1990'erne indsatte 12 bataljoner i seks år. Derudover har viarbejdet sammen i Kosovo i fem år. Det afgørende er, at allesoldaterne - uanset om de kommer fra NATO-lande eller lande udenfor NATO - er soldater med ensartede træning og ensartede værdier.Det gør den generelle erfaring ekstremt positiv.

Den største udfordring for mig er den samme,som enhver anden befalende officer ville stå overfor, uanset omdenne kom fra et NATO-land eller et partnerland. Det er at få detbedste ud af de otte lande, som udgør MNB-Centret. Det er at gøremultinationalitet til en styrke og ikke en svaghed.

Det er ekstremt vigtigt at harmoniserestabenes arbejdsgange og kommunikationssystemer. Derudover ersproget en af de vigtigste færdigheder, når det kommer til træningog forberedelse af yngre soldater, underofficerer og officerer tilmultinationale operationer. Det er helt afgørende for alle deinvolverede, at de kan kommunikere effektivt sammen påengelsk.

Fredsbevarende soldater skal kunne væreretfærdige, robuste og rare. Det gælder alle niveauer i enfredsbevarende operation. De lokale skal kunne se, at enfredsbevarer er venlig over for de mennesker, som samarbejder medham, men at han kan være barsk over for dem, som ikke er det. Påden måde kan fredsbevarere sikre respekten om sig både ilokalbefolkningen og blandt de andre internationale organisationer,som opererer i marken, hvilket er afgørende for løsningen afopgaven. De centrale færdigheder er de samme, som en god soldatskal mestre. Og en god soldat nærer respekt fra alleparter.

Forskellene er ikke etnisk baseret. Overalthar lokalbefolkningen stor respekt for soldater fra såvelpartnerlande som NATO-lande. Det gælder både albanere og serbere.Der er dog en undtagelse fra reglen. Mens almindelige, ærligemennesker fra enhver etnisk baggrund er meget positivt stemte overfor de fredsbevarende styrker, er kriminelle elementer og menneskermed en destruktiv politisk dagsorden fjendtligt indstillet over foros. Det kan være et godt tegn, fordi det peger i retning af, at viudfører et godt stykke arbejde.

Det er ekstremt vigtigt for allefredsbevarende soldater og især for dem i ledelsen at studerekonfliktens baggrund og områdets og befolkningens historie. I denforbindelse har jeg en fordel, fordi jeg var chef for den svenskebataljon her i sommeren 2000 og er i stand til at trække på denerfaring. Det er naturligvis ikke det samme at være chef for enkampgruppe som at være brigadechef, men min tidligere indsættelsepå seks måneder har givet mig en god baggrund for den nuværendeudnævnelse. Derudover er det vigtigt at have gode rådgivere. Førjeg kom tilbage til Kosovo, sikrede jeg mig, at jeg var omgivet afekstremt gode folk.

Det er mit arbejde at beskytte alle etniskegrupper, mennesker og organisationer samt hvem som helst og hvadsom helst, som er truet. Jeg fører ikke statistik over, hvor megettid vi bruger på det ene samfund frem for det andet. I hverttilfælde arbejder vi sammen om disse spørgsmål med politiet. Jegtror, at sikkerhed er en vigtig faktor, når flygtninge skalbeslutte, om de vil vende hjem eller ej. Men det er ikke den enestefaktor. Udsigten til tilbagevenden afhænger derfor af enkombination af flere faktorer. Økonomien er fx også ekstremtvigtig. Vi støtter enhver, som ønsker at vende tilbage, og i denforbindelse forsøger vi at gøre miljøet så trygt og sikkert sommuligt.

Hvis jeg sammenligner situationen i dag medden for tre år siden, kan jeg ikke se, der er sket ændringer iKFOR's popularitet, og jeg kan ikke se, at det vil ændre sig, sålænge vi fortsætter med at udføre vores arbejde ordentligt. Hvisder var en endelig løsning for Kosovo, ville det sikkert gøre mitarbejde lettere. Men vi må alle respektere, at dette er en proces,som uundgåeligt vil tage tid, siden det er ekstremt svært at løsede mange problemer, som har med Kosovo at gøre. Jeg fortæller mitmandskab, at vores opgave er at arbejde for at skabe et trygt ogsikkert miljø og håber, at det vil bidrage til at skabe en politiskløsning.

Jeg vil gerne understrege to forhold. Det eneer vores lange erfaring med fredsbevarelse. Sverige har væretinvolveret i fredsbevarelse siden 1940'erne, og svenskefredsbevarende soldater har erfaring fra Mellemøsten, Cypern ogCongo samt fra Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Vi er stolte af voresfredsbevarende tradition og den erfaring, som vi tager med os tilKFOR. Det andet forhold er den svenske værnepligt. Vi baserer allevores indsættelser uden for Sverige på mennesker, som har værettrænet som værnepligtige, og som frivilligt har søgt en bestemtudsendelse. På den måde medbringer enhver svensk soldat civilefærdigheder til operationer som KFOR, og der er lærere,blikkenslagere, politifolk og mange andre professioner blandt os.Disse ikke-militære færdigheder kan være ekstremt nyttige ifredsstøttende og fredsbevarende operationer, især når vi skalsamarbejde med civile.

Før vi kom til Kosovo, forberede vi osgrundigt til denne indsættelse. I samarbejdet med NATO's styrker imarken har vi fået indblik i den måde, Alliancen arbejder på ogdens praktiske procedurer såvel som den måde, NATO foretageroperationel planlægning på. Samtidig kan vi i NATO-rammen eller ien hvilken som helst anden multinational ramme dagligt sammenligneos selv og soldater fra andre militære systemer. Det er ikke enkonkurrence. Det er snarere en konstruktiv udveksling afinformation og synspunkter, hvilket er positivt. Som svensk officerhar jeg fundet oplevelsen ekstremt god både på det professionelleog personlige plan. Jeg har fået god støtte i NATO, fra min chef,generalløjtnant Holger Kammerhoff, og fra alle ottetroppebidragydende lande i MNB-Centret.

Ifølge en lang række studier af den svenskeoffentlige opinion, som opinionsmålinger som Gallup har udført,ønsker flertallet af svenskere ikke at blive medlem af NATO. Manhar aldrig spurgt om, hvad svenskerne synes om, at Sverige arbejdersammen med NATO. Men jeg er sikker på, at de fleste svenskere ermeget tilfredse med dette samarbejde inden for rammerne af PfP og ifredsbevarende indsættelser her i Kosovo, Bosnien-Hercegovina ogmuligvis i andre steder fremover. Jeg har på fornemmelsen, at vilærer en masse fra at arbejde sammen med mange forskellige militæretraditioner, mennesker og organisationer inden for NATO's struktur.og jeg er sikker på, at vi fortsat kan bidrage positivt til denfælles internationale indsats her. Om vi en dag slutter os tilAlliancen er et politisk spørgsmål, og det er politikere bedreegnede til at svare på.