Interview

Jeg forstår transformation på den måde, atdet drejer sig om at udnytte moderne teknologi og moderne tænkningtil at integrere alle kapaciteter, så vi kan levere militær magt såeffektivt og hurtigt som muligt. Det handler om at gøre ting såintelligent som muligt. Skal det ske, må vi anvende ethvert muligtredskab. Hertil hører konceptudvikling, forsvarsplanlægning,forsknings- og teknologiudvikling, eksperimenter,erfaringsindhentning og uddannelse. Øverst på listen sætter jeginnovativ tænkning for at sikre, at vi kan tilvejebringe nyekapaciteter til fronten så hurtigt som muligt.

Vi har analyseret militær transformation og har fundet, at tre målskal opfyldes for at gennemføre den. De er: øgetbeslutningseffektivtet; sammenhængende effekt i hele kampområdet ogfælles indsættelse og udholdenhed. Hvis vi kan nå de mål, har viskabt en transformeret styrke. For at nå målene har vi skabt femintegrerede projekthold (integrated project teams, IPTs), derdækker det, vi kalder de syv transformationsmålsområder. Det ereffektiv kampevne (Effective Engagement), fælles manøvre(Joint Manoeuvre), styrket civilt-militært samarbejde(Enhanced Civil-Military Cooperation),informationsoverlegenhed (Information Superiority),netværksbaseret kapacitet (Network-Enabled Capability)(som på visse måder understøtter alt det, vi gør),ekspeditionsoperationer (Expeditionary Operations) ogintegreret logistik (Integrated Logistics). IPT’erne gårpå tværs af vores organisations vertikale struktur med henblik påat skabe en ægte matrix-styret virksomhed.

Det er den helt centrale udfordring. Behoveter først og fremmest at finde plads til investeringer. Detindebærer, at man opgiver det, som ikke længere giver militærmening på en moderne kampplads. Hvis man opgiver det, som ikkelængere er relevant, vil landene forhåbentlig finde plads til atgeninvestere i de kapaciteter, som er nødvendige for at skubbetransformationen af deres styrker fremad. Regeringerne skal træffevanskelige beslutninger, hvis de skal frigøre ressourcer, så de kangøre noget ved manglerne i Alliancens kapaciteter. Landene kan ogsåstøtte Alliancen ved at specialisere sig i niche-kapaciteter, somer et område vi søger at udvikle og fremme.

Det er en stor udfordring at integrere deteknologier, som er nødvendige for at gennemføre en transformation.USA er desuden det land, som har den største fordel på detteområde, fordi det har lettere ved at samle de mange teknologier,som det besidder med henblik på at få mest ud af reformerne. Ved atsamle alle de teknologier, som allerede eksisterer i USA, kanlandet øge sin kapacitet væsentligt. Når det er sagt, eksistererdisse teknologier faktisk i både EU og Canada, og det burde væremuligt at håndtere de samme udfordringer og nå det samme niveau,som USA arbejder hen imod. Teknologioverførsel mellem lande og overAtlanten udgør store politiske udfordringer. Men vi arbejder på atforenkle processen. Det ændrer ikke ved, at vi ikke kan se bort fraressource-spørgsmålet, fordi der flere penge til rådighed tilforsvar i USA end i noget andet land.

Den Allierede Transformationskommando harhaft meget travlt med at fremme en række initiativer på mangeområder og på nye måder. Den gennemgang og revidering afforsvarsplanlægningen, som vi nu arbejder med, indebærer således,at vi ser ti år frem i tid – eller længere. Vi ser på NATO’slangsigtede kapacitetsbehov i stedet for de kortsigtede, somAlliancen koncentrerede sig om tidligere. Vi har allerede fremlagtet papir vedrørende netværks-centreret kapaciteter inden forrammerne af NATO (Network-Enabled Capability, NEC), som dannerudgangspunkt for formuleringen af NATO’s fremtidigenetværksbaserede kapacitetsbehov. Selvom det kun er etbasisdokument på dette tidspunkt, samler det alle de krav, somAlliancen som helhed skal håndtere med henblik på at arbejde på atskabe netværkbaseret kapacitet (NEC). Det vigtige her er evnen tilat anvende nuværende systemer og koble op på netværk uden at skulleforetage helt nye investeringer. Vi betragter NATO’s NEC somgrundlag for store dele af den fremtidige udvikling påkapacitetsområdet. Hvis man kan investere i netværk, vil man kunneklare sig med mindre.

Vi udfører også en del eksperimenter, herunder eksperimenter medNATO’s system til opsporing af venligtsindede styrker iAfghanistan. Dette sporingssystem, som for alvor styrkerbevidstheden om situationen og bistår os med at undgå at rammevenligtsindede styrker er nu længere end på eksperimentstadiet oger blevet et operationelt krav. Vi ser også på logistik sporing. Ogvi ser på, hvordan vi lettere kan levere information tilbeslutningstagere, der er mere sammenhængende og integrerede.

På uddannelsesområdet har oprettelsen af Det FællesKrigsførelsescenter (the Joint Warfare Centre) i Stavanger i Norgevæsentligt styrket vores evne til at opspore personel på detoperationelle niveau, hvilket er et nyt indsatsområde forAlliancen. Vi har tilmed oprettet et mentor-netværk, der gør detmuligt at trække på ekspertise på forskellige områder i denneuddannelsesproces. Vi gør mere ud af at lære af vores erfaringer oghar udviklet den måde, NATO udformer Kapacitetspakker på. Tidligeretog det to år eller mere at udvikle en Kapacitetspakke. Vi harforbedret og fremskyndet processen. Vi analyserer også alleeksisterende projekter med henblik på at afgøre, om de er relevantefor NATO i år 2005 og derefter, uanset hvornår de blev vedtaget.NATO er jo et andet end det NATO, vi kendte i 1990. Og vi arbejderpå at etablere nationale Centres of Excellence.

Vi har også arbejdet en del på det konceptuelle område. Sammen medDen Allierede Operationskommando har vi udgivet et papir med titlenDen Strategiske Vision, der behandler udfordringerne vedtransformation. Og vi er i gang med at skrive en opfølgning pådette papir med titlen Konceptet vedrørende Allierede FællesOperationer (The Concept of Allied Future JointOperations). Baggrunden for papirets er The StrategicVision, og det ser på, hvordan de allierede kan opnå størrefælles fokus på deres operationer. Vi har skabt forbindelser medindustrien med henblik på at de kan fremme skabelsen afkapaciteter, så de kan støtte reformerne. Vi er inddraget i træningaf irakiske officerer på operationelt niveau, hvilket ikke er etområde, som nogen havde i tankerne, da Den AllieredeTransformationskommando blev oprettet. Og vi har arbejdet meget medat fremme effektbaseret planlægning med henblik på fremtidigeoperationer, hvor vi forsøger at opnå et bestemt resultat eller enbestemt ”effekt” gennem anvendelsen af hele spektret af militære ogikke militære midler.

Den Allierede Transformationskommando har en stadig mere dynamiskeffekt på NATO’s transformation. Fremskridtene sker hurtigt og ergennemgribende, og vi arbejder hårdt for at skabe et NATO, som erbedre forberedt på fremtiden. Vi er allerede nået langt, men jeg erklar over, at der er meget mere at gøre. Og da ”Transformation”indgår i vores navn, vil processen til stadighedfortsætte.

Der er allerede sket store fremskridt, mender kunne ske meget mere, hvis organisationen var fuldt bemandet.Vi er endnu ikke nået op på vores indledende operative kapacitet –for slet ikke at sige på vores slutkapacitet. Vi har ikke mandskabnok til at udføre alt det arbejde, vi ønsker at udføre, eller somvi er blevet bedt om at gøre. Desuden er partnersamarbejdet et afde områder, hvor vi er hårdest ramt af mandskabsmangel. Ikke destomindre anser vi vores bistand til partnerlandenesforsvarsplanlægning og med at fremme skræddersyedeuddannelsesprogrammer i disse partnerlande for overordentligvigtig.

Vi gør dette især ved at anvende to nært forbundne instrumenter,nemlig PfP-planlægnings- og gennemgangsprocessen (PfP Planning andReview Process, PARP) og Samarbejdsprogrammet. Inden for rammerneaf PARP bistår vi partnerne med deres forsvarsplanlægning pånogenlunde den samme måde, som vi bistår medlemslande, nemlig medat identificere mulige forsvarsreformer på det politiske ogmilitære område. Vi ser også på Partnerskabsmålene med henblik påat reformere militære strukturer og kapaciteter. Inden for rammerneaf Samarbejdsprogrammet gennemfører vi fx kurser,træningsprogrammer og seminarer med henblik på at forberedepartnerne med at blive fulde medlemmer af Alliancen.

Forbindelsen mellem de to er begrænset, fordiNATO-skolen i Oberammergau og NATO’s Forsvarsakademi i Rom i vidudstrækning handler om uddannelse af store grupper af individuellestuderende inden for et bredt spektrum af discipliner. Det FællesKrigscenter i Stavanger fokuserer derimod på det operationelleniveau og på at instruere hold. NATO har traditionelt brugt megentid på at øve lande kollektivt inden for Alliancen med henblik påat kunne levere kapacitet, men har ikke stået for særlig megetundervisning. Vi har aldrig samlet det operationelle kommando- ogkontrolenheder under opstillingen med henblik på at træne det, førdet bliver sendt ud i operationer. Det er den niche-rolle, som DetFælles Krigscenter udfylder. På den måde har vi allerede trænet detre seneste chefer for ISAF-operationerne i Afghanistan. Demedbragte deres respektive hovedkvarter til Stavanger og havde tougers intensiv træning som forberedelse på selve operationen.

Vi har også haft chefer og hold fra NATO’s reaktionsstyrke (NATOResponse Force, NRF) i Stavanger til målrettede træningsprogrammermed henblik på at forberede dem på den fremtidige opgave. Det erhelt nyt. Jeg vil gå så langt som at sige, at Det FællesKrigscenter er en af Transformationskommandoens tidlige vigtigeresultater. Det Fælles Krigscenter har også ansvar for noget af deteksperimentelle arbejde som fx analyse af konfrontation ogsamarbejde. Det er noget af det, vi gerne vil forberede deøverstbefalende og deres stabe på, så de bliver bedre til atforhandle med forskellige aktører i en bestemt konflikt.

Det Fælles Styrketræningscenter i Bydgoszcz i Polen er stadigvækkun i sin vorden. Der er således ikke særlig lang tid siden, viafsluttede forhandlingerne med Polen om at placere etNATO-hovedkvarter på polsk jord. Men den niche-kapacitet, som dettecenter vil frembringe i fremtiden, vil tage udgangspunkt ienhedernes træning med henblik på at forberede de enkelte enhederfra de tre værn på gradvist at blive inddraget på den værnfællesoperationelle kampplads.

Vi ser gerne, at Det FællesErfaringsanalysecenter indsamler erfaringer på operationellekamppladser og videregiver dem så hurtigt som muligt. Centret skalkomme ud over kun at identificere problemer til at indsamleerfaringer og handle ud fra dem i tide, så vi kan forbedrekapaciteter og procedurer, mens operationerne stadig pågår.Tidligere arrangerede NATO øvelser, indsamlede erfaringer fra disseøvelser, tog væk, analyserede erfaringerne, skrev interessanterapporter og frembragte et produkt ca. to år efter den oprindeligeøvelse. Det er ikke det, vi har brug for i moderne tid. Vi har brugfor at anvende helt aktuelle erfaringer i en fart i igangværendeoperationer og samtidig viderebringe input fra dem til vorestrænings- og uddannelsesfaciliteter.

Vi har medlemmer fra Det Fælles Erfaringsanalysecenter både iAfghanistan og Irak med henblik på at studere de udfordringer, somdisse operationer byder på. Eftersom NATO først begyndte atindsætte tropper for to år siden, har vi fortsat meget at lære. Detgælder bl.a. styrkeopstilling og strategiskløftekapacitet.

I Transformationskommandoen har vi ansvar fortræningen af irakiske studerende uden for Irak. Vi har ogsåoprettet og koordineret programmer på både Det Fælles Krigscenter iStavanger i november og på NATO-skolen i Oberammergau i december.På den måde har ca. 22 videregående studerende allerede passeretgennem vores organisation. Kurset i Stavanger fokuserede på træningpå højt niveau med henblik på at få de centralt placeret ledere –generalerne – til at forstå, hvordan de skal udføre deresoperationer inden for vestlige strukturer og gå frem efter vestligenormer. Fra februar til maj håber vi at få besøg af yderligere 120studerende eller flere i Det Fælles Krigscenter og på NATO-skolen.I mellemtiden vil andre deltage i kurser, som de enkelte lande somfx Italien udbyder.

Processen er langsommere, end vi kunne have håbet på, hvilket tildels skyldes, at det irakiske forsvarsministerium af forståeligeårsager har fokuseret på andre spørgsmål. Det er ikke let atfrigøre så mange højtstående personer på så kort tid. Nu hvorvalgene i Irak er overstået, vil vi gerne have flere studerende.Sprog er også vigtigt. Hvis man skal sende nogen på et uges kursuspå NATO-skolen, kan man bruge tolkning. Men hvis nogen skal deltagei længere kurser – fx i stabstræningsprogrammet på NATO’sForsvarsakademi i Rom, der varer et halvt år – må han eller hunbesidde de nødvendige sprogfærdigheder for at kunne få noget ud afkurset.

Vi har ansvar for at koordinere allefremtidige Centres of Excellence. Vi forhandler for øjeblikket medet stort antal lande, som ønsker at oprette træningscentre indenfor særlige områder og få dem anerkendt som Centres of Excellence.Indtil videre er det kun et, som er modnet i en sådan grad, at detformelt kan blive anerkendt som Centre of Excellence gennem etmemorandum. Det er et Fælles Kompetencecenter for Flyvevåbenet(Joint Air Power Competence Centre) i Kalkar i Tyskland, somleverer kompetencer inden for hele spektret af luftvåbenet. Detnæste center, som sandsynligvis vil blive anerkendt, er etMultinationalt og Værnsfælles Centre of Excellence vedrørendeHavoperationer, som USA har foreslået.

Vi forhandler for øjeblikket med mange andre mulige Centres ofExcellence. I Tyrkiet ser vi fx på ét vedrørende Forsvar modTerrorisme såvel som et Taktisk Træningscenter for Flyvevåbenet. IEstland ser vi på et center vedrørende cyper-forsvar. Vi ser på etmuligt Centre of Excellence vedrørende Civilt-Militært Samarbejde iCIMIC Gruppe Nord, som er en multinationalt finansieretorganisation. Vi ser i Den Tjekkiske Republik på et Centre ofExcellence vedrørende Atomart, Biologisk og Kemisk Forsvar og iItalien på et Centre of Excellence vedrørende politioperationer.Det er alle eksempler på kompetenceområder, hvor landene ønsker atudføre træningsopgaver for NATO, og hvor NATO for alvor kan visesin berettigelse. Vi ønsker selvfølgelig at få dem op at køre såhurtigt som muligt, men skal først forhandle de præcisebetingelser, som centrene skal levere deres produkterunder.

Der er allerede sket store fremskridt på detmilitære område, men vi står over for store udfordringer, som tildels skal tages op af Den Allierede Operationskommando og til delsaf Transformationskommandoen. Operationskommandoen tager sig afspørgsmål vedrørende kapacitet og behov på kort sigt med henblik påat gøre NRF fuldt operationel til næste år. Vi i Den AllieredeTransformationskommando ser længere ud i fremtiden for at sikre, atkapacitetsniveauet, som NRF skal leve op til, hele tidenøges.

Med hensyn til udfordringerne på kortere sigt har vi ligegennemført en øvelse i Stavanger,Allied Reach 2005, hvorbegge kommandoer fokuserede på strategiske spørgsmål. Vi ser påmultinationalitet versus militær effektivitet. Hvor langt ned iniveauerne kan man indbygge multinationalitet i NRF uden atforringe den generelle militære kapacitet. Vi ser på, hvordan denuværende processer vil gøre det muligt at fremme planlægningen, såvi kan leve op til målet om, at vi kan udsende NRF med et varsel på5 til 20 dage. Vi ser på den integrerede logistik, dvs. hvordan kanvi fjerne os fra de gamle NATO-strukturer, hvor det er de enkeltelande, som har ansvar for deres logistikstøtte, og integrerelogistikenheden og yde NRF enklere og mere intelligent støtte. Viser også på efterretnings- og vidensdeling. Det er vanskeligeområder, hvor vi har brug for at sikre, at vi er så åbne som muligti hele Alliancen, så vi kan håndtere enhver krise eller operation,som NRF måtte blive inddraget i, effektivt. Vi ser også påkommando- og kontrolelementet, overførsel af myndighed mellem landeog selve NATO og især, hvordan vi kan minimere konsekvenserne afnationale mangler.

Spørgsmålet om fælles finansiering af NRF er kompliceret. Selvomdet er et spørgsmål, som NATO’s hovedkvarter skal håndtere – ogikke de militære kommandoer – er det noget, der interesserer os endel, fordi deltagelse i NRF er dyr. Det er klart, at landene ikkeønsker at føle, at de betaler to gange, dvs. både for at bidragemed styrker og til disse styrkers støtte og øvelser.