Til NATO's hjemmeside
Til NATO's hjemmeside
      Dette nummer: Forår 2003 Tidligere numre  |  Sprog
Til NATO's hjemmeside
 Indhold
 Forord
 Resumeer
 Debat
 Interview
 Boganmeldelse
 Indblik
 Militære
 spørgsmål
 Statistik
 Bidragydere
 Bibliografi
 Links
 Næste nummer
Til NATO nyt's hjemmeside Kontakt redaktøren/abonnement Printervenlig version

Send denne artikel til en ven

Forstå PfP's værktøjskasse

"Big bang": Fondsmidler under PfP har betalt for
destruktionen af over 2 mio. antipersonellandminer

(© NATO)

Susan Pond forklarer, hvilke redskaber der indgår i NATO's Partnerskab for Fred-program.

I de ti år, der er gået, siden Partnerskab for Fred-programmet (Partnership for Peace Programmet, PfP-programmet) blev lanceret, har allierede og partnere sammen frembragt en omfattende værktøjskasse, som kan bruges til at nå målene i PfP-programmet og virkeliggøre ideer. PfP-værktøjskassen er en ramme for både bilateralt og multilateralt samarbejde og giver partnerne effektive og gennemskuelige programmer til støtte for deres engagement med NATO.

Det samarbejdsprogram, som er skabt inden for rammerne af Partnerskab for Freds Rammedokument og Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråds Basisdokument, tilbydes alle medlemmerne af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som kan og vil bidrage til at styrke sikkerheden i det euro-atlantiske område. Siden Alliancen blev udvidedt til 26 lande i marts, har den samarbejdet med 20 partnerlande. Antallet af lande, som deltager i Partnerskab for Fred kan vokse til 22 i nær fremtid, idet Bosnien-Hercegovina og Serbien-Montenegro har ytret ønske om at deltage.

De 20 lande, som deltager i PfP i dag, udgør en mangeartet gruppe, som omfatter vesteuropæiske lande, tidligere sovjetrepublikker i Kaukasus, Centralasien og andre steder samt lande, som ønsker at blive medlem af Alliancen. De har alle meget forskellige forventninger og sikkerhedsbehov. Derfor omfatter PfP's værktøjskasse et bredt spektrum af aktiviteter, som kan skræddersys til at opfylde deres behov, ambitioner og kapaciteter.

Partnerskab for Fred giver partnerne mulighed for at deltage på mere end 24 samarbejdsområder, herunder støtte til demokratisk kontrol med de væbnede styrker, kamp mod terrorisme, civil beredskabsplanlægning og interoperabilitet. Partnerne kan vælge ud fra mere end 1.400 specifikke individuelle aktiviteter, herunder besøg af eksperthold, workshops og øvelser.

Partnerlandene udvælger de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i de mål og kapaciteter, som de har redegjort for i et præsentationsdokument, der er blevet fremlagt for de allierede. Der bliver derefter udarbejdet et toårigt Individuelt Partnerskabsprogram (IPP). Dette dokument udgør grundlaget for samarbejdet mellem de enkelte partnere og NATO og afspejler de mål og ambitioner, som partnere har fremlagt i deres Præsentationsdokument.

Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan (IPAP) går længere end IPP og er åben for lande, som har politisk vilje og evne til at styrke deres relationer til NATO. Handlingsplanen repræsenterer en styrkelse af PfP, når det gælder rådgivning af og bistand til partnere vedrørende forsvars- og sikkerhedsrelaterede aspekter af deres indenrigspolitiske reformer. I marts var Georgien det første land, som fremlagde et IPAP-præsentationsdokument for NATO.

Medlemskabshandlingsplanen (MAP) er det vigtigste redskab til at forberede partnere, som ønsker at blive medlem af Alliancen, til at påtage sig det ansvar og de forpligtelser, som følger af et NATO-medlemskab. MAP er et program, som giver råd, bistand og praktisk støtte, og som trækker på hele spektret af Partnerskabsaktiviteter. Programmet er endvidere skræddersyet til landenes individuelle behov. De syv seneste medlemmer af Alliancen, dvs. Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien, har alle gjort brug af dette redskab, da de forberedte sig på NATO-medlemskab. Albanien, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien* fortsætter med at deltage i dette program.

Partnernes bidrag til de NATO-ledede operationer er betydeligt og er vokset med årene i takt med, at partnerne har forbedret deres evne til at operere sammen med de allierede. I løbet af de seneste fem år har partnerlandene bidraget med mere end 15% af de styrker, som har været indsat i de NATO-ledede operationer i Afghanistan og på Balkan.

PfP-planlægnings- og Gennemgangsprocessen (PARP) er det vigtigste redskab, når det handler om at fremme interoperabilitet. PARP opstiller krav til interoperabilitet og kapaciteter, som deltagerne skal leve op til, og hvor der er omfattende gennemgangsprocesser til måling af fremskridt. Processen bistår partnerne med at udvikle kapaciteter til egne sikkerhedsbehov og styrker, som de kan bidrage med til NATO-ledede operationer som Den Internationale Sikkerhedsstyrke i Afghanistan (ISAF), Kosovo-styrken i Kosovo (KFOR) og Stabiliseringsstyrken i Bosnien-Hercegovina (SFOR). PARP bliver også brugt af partnerne til at udvikle mere effektive, økonomiske og solide væbnede styrker samt at bringe reformen på forsvarsområdet et skridt videre, herunder til brug ved forsvar mod terrorangreb.

PARP's krav er blevet større med årene, mere krævende og relateret til de fremskridt, som de allierede selv har gennemført. Dermed er PARP kommet til at minde om Alliancens egen forsvarsplanlægning med Partnerskabsmål, der svarer til NATO's styrkemål, og PARP-vurdering, som afspejler NATO's årlige forsvarsgennemgang.

Når NATO's militære chefer overvejer en faktisk operation og brug af partnerstyrker, har de brug for at vide, hvilke styrker der er til rådighed, og hvad de kan udrette. Operationskapacitetskonceptet er udformet med henblik på at behandle disse vigtige spørgsmål og sigter på at give NATO's militære chefer pålidelig information om mulige bidrag fra partnerlande med henblik på at give dem mulighed for hurtigt at kunne opstille en skræddersyet styrke. Konceptet supplerer de vurderinger, som finder sted under PARP og bør bidrage til at forbedre den militære effektivitet af de styrker, som er under vurdering. Militært mere effektive partnerbidrag gør det muligt for NATO's chefer at styrke Alliancens evne til at opretholde operationer igennem lang tid.

Partnerskabshandlingsplanen mod Terrorisme (PAP-T) er den ramme, inden for hvilken partnere kan samarbejde med NATO om at bekæmpe truslen fra terrorisme. PAP-T omfatter udvikling af kapaciteter til forsvar mod terrorangreb som fx beskyttelse af civilbefolkninger mod masseødelæggelsesvåben. PAP-T omfatter også træning og øvelser vedrørende terrorisme. Allierede og partnere arbejder endvidere sammen om fysisk sikkerhed og om sikker ødelæggelse af overskudsammunition samt lette våben og håndvåben som skulderbårne raket- og granatkastere.

PfP-værktøjskassen udvikler sig løbende som svar på de allieredes og partnernes behov og forventninger

PfP trustfonde yder praktisk støtte til de partnere, der arbejder med konsekvenserne af forsvarsreform. Projekter er frivilligt finansieret og dækker områder som sikker ødelæggelse af overskudslagre af anti-personellandminer, lette våben og håndvåben og missiler. Til dato er mere end 2 mio. anti-personellandminer blevet ødelagt, og de allierede har ydet mere end 13 mio. euro til projekter i Centralasien, det sydøstlige Europa og Ukraine. På den måde er det lykkedes for Albanien, Moldavien og Tadsjikistan at blive bedre i stand til at leve op til deres forpligtelser med hensyn til Ottawa-konventionen fra 1997, som forbyder landminer.

Partnerne deltager i mere end 90 kurser, som udbydes af NATO's forsvarsakademi i Rom og SHAPE's skole i Oberammergau i Tyskland. Siden 1999 har ti træningscentre været udpeget i fem partnerlande og fem NATO-lande. Tilsammen udbyder dette netværk af NATO-institutioner og nationale institutioner kurser og træningsmateriale til støtte for den fælles forståelse af de politikker og procedurer, som fremmer interoperabiliteten.

Til støtte for dette brede samarbejdsprogram er partnere diplomatisk og militært repræsenteret ved NATO's hovedkvarter i Bruxelles. Militært personel fra partnerlandene er også placeret i NATO's to strategiske kommandoer, dvs. Den Allierede Operationskommando i Mons i Belgien og Den Allierede Transformationskommando i Norfolk i Virginia i USA. NATO's stab i Kiev og Moskva yder desuden støtte til Alliancens samarbejdsprogrammer med hhv. Ukraine og Rusland. De allierede overvejer en række muligheder med henblik på at forbedre forbindelses- og kommunikationsarrangementerne med alle partnerne i Kaukasus og Centralasien. Derudover har partnerne fået mulighed for at sende praktikanter til at arbejde med den internationale stab ved NATO's hovedkvarter i Bruxelles.

PfP-værktøjskassen udvikler sig løbende som svar på de allieredes og partnernes behov og forventninger. Der er en Partnerskabshandlingsplan vedrørende Opbygning af Forsvarsinstitutioner under udarbejdelse, som tager sigte på at støtte udviklingen af effektive og demokratisk ansvarlige forsvarsinstitutioner. Derudover er nye forbedringer på trapperne, der afspejler Alliancens og Partnerskab for Freds ændrede medlemskreds, til støtte for den størst mulige sikkerhed for både de allierede og for partnere.

Susan Pond er chef for PfP-samarbejdsprogrammer i NATO's Afdeling for Politiske Anliggender og Sikkerhedspolitik.

...Til top...

* Tyrkiet anerkender Republikken Makedonien ved dens forfatningsmæssige navn.