Til NATO's hjemmeside
Til NATO nyt's hjemmeside
      Dette nummer: Sommer 2002 Tidligere numre  |  Sprog
Til NATO's hjemmeside
 Indhold
 Forord
 Resumeer
 Debat
 Nekrolog
 Boganmeldelse
 Interview
 Artikler
 Analyse
 Militære emner
 Statistik
 Bidragydere
 Links
 Næste nummer
Til NATO nyt's hjemmeside Kontakt redaktøren/abonnement Printervenlig version


Send denne artikel til en ven
















































Resumeer

Plus ça change
Günther Altenburg

NATO’s historie kan karakteriseres som en succes, der er forklædt i vedvarende krise. Debatter om NATO-politik og NATO’s strategi er ikke uvelkomne forstyrrelser, men udgør selve kernen i Alliancen. Selvom der var uenighed om strategierne og deres gennemførelse under Den Kolde Krig, lykkedes det NATO at gøre det, der talte mest: at give budskabet om, at Nordamerika og Vesteuropa betragtede sig som hørende til det samme sikkerhedsrum. Den Kolde Krigs afslutning skubbede Alliancen ud i en ny usikker periode, og mange kommentatorer mente, at det kun var et spørgsmål om tid, hvornår NATO afgik ved døden. Men der var stadigvæk brug for Alliancen ikke kun som en kollektiv forsvarsorganisation, men som forvalter af sikkerheden i bredeste forstand. NATO overvandt den største sikkerhedsmæssige udfordring i tiden efter Den Kolde Krig, nemlig den etniske konflikt i det tidligere Jugoslavien og vil skabe nye strategier og politikker med henblik på at imødegå udfordringen ved terror. På trods heraf er det svært for NATO at slippe for sit image som en Alliance i krise.

Nye kapaciteter, nye medlemmer, nye relationer
Marc Grossman

Washingtons vision for NATO, nu hvor Prag-topmødet nærmer sig, kan udtrykkes som "nye kapaciteter, nye medlemmer og nye relationer". Som terrorangrebet den 11. september har vist, kan trusler komme fra hvor som helst og når som helst. NATO behøver på kort tid at kunne indsætte fleksible, veludrustede styrker, der er i stand til at gennemføre lange operationer inden for et bredt spektrum af militære muligheder. Der bør også udvikles et effektivt forsvar mod masseødelæggelsesvåben. Hvis de europæiske styrker skal kunne kæmpe side om side med amerikanske skal de gennemgå en omfattende forbedring ved at udpege centrale kapacitetsmangler, samle ressourcer og overveje, om landene fordele rollerne. Det er også vigtigt, at USA og alle de europæiske demokratier bekæmper terrorismen. I Prag må NATO fortsætte sin skabelse af et frit og forenet Europa ved at invitere de lande, som tilslutter sig demokratiet, de individuelle frihedsrettigheder og retsprincipper, som medlem af Alliancen. Nu, hvor der er skabt nye relationer til Rusland, må NATO udvide sit samarbejde med alle sine partnere.

Alliancens skæbnetime
General Klaus Naumann

NATO bør omdannes til en global alliance, der er parat til at forsvare sine medlemslandes interesser, uanset hvor de er i fare, og kunne handle som kernen i fremtidige ad hoc-koalitioner. Kommando- og styrkestrukturer vil skulle tilpasses i forbindelse med denne omformning, og de nødvendige kapaciteter skal anskaffes. Indsættelighed og mobilitet skal være ledetråden for tilpasningen af NATO's kommandostrukturer, hvilket bør omfatte oprettelsen af mindst to multinationale, værnsfælles indsatsstyrker (CJTF'er), hvilket vil gøre det muligt at samle aktiver og danne multinationale styrker bestående af komponenter. Moderniseringen bør koncentrere sig om at forbedre de kapaciteter, der er afgørende for CJTF'ernes operationelle beredthed. Et særligt område drejer sig om kommando, kontrol, kommunikation og databehandling samt efterretninger, overvågning og recognoscering (C4 ISR), hvorom de øvrige kapaciteter, som skal til for at gennemføre den militærteknologiske revolution, skal bygges.

Alliancen forynges
Guillaume Parmentier

Terrorangrebene den 11. september og den efterfølgende krig mod terrorismen har igen sat debatten om NATO's udvikling under lup. Den amerikanske beslutning om at gå enegang i Afghanistan har ført til frygt for, at Alliancen bliver kørt ud på et sidespor. NATO bør rette opmærksomheden mod sine militære kapaciteter og blive et mere lige partnerskab mellem USA og andre allierede. Hvis NATO skal omformes til et effektiv multilateralt militært instrument, skal der gennemføres to reformer. Den første skal den geografiske opdeling af kommandoer ophæves til fordel for en funktionel opdeling. For det andet bør den europæiske forsvarspolitik fremmes ved at styrke den europæiske identitet inden for Alliancen. Kun hvis dens medlemmer investerer i deres militære kapaciteter og gør brug af disse kapaciteter i virkelige krisesituationer, vil NATO kunne vise, at det har en uundværlig rolle at spille for euro-atlantisk sikkerhed og slippe for kun at være en snakkeklub.

En ny begyndelse
Paul Fritch

Lederne fra NATO-landene og Rusland mødtes i Rom i maj 2002 i det nye NATO-Rusland Råd ikke som rivaler eller fjender, men som lige partnere forenet i en fælles sag mod vore dages sikkerhedsmæssige udfordringer. Det, der manglede i den tidligere dialog mellem NATO og Rusland, var følelsen af fælles skæbne og uopsættelighed. Begivenhederne den 11. september var en vigtig katalysator for skabelsen af et nyt miljø, men kampen mod terror er ikke den eneste fælles interesse: størsteparten af vore dages sikkerhedstrusler kan kun imødegås i samarbejde. Siden topmødet har der været afholdt møder på alle niveauer med henblik på at omsætte det politiske budskab fra Rom til praktisk samarbejde på centrale områder og skabe regler og procedurer for det nye Råd. Ny, hvor den politiske vilje er så åbenbar på alle niveauer, er fremtidsudsigterne for vaskeægte, nye relationer mellem NATO og Rusland lyse. 17. Alliancen bør styrke sine kapaciteter

Alliancen bør styrke sine kapaciteter
Robert G. Bell

NATO's forsvarsministre har vist vilje til at udstyre Alliancen med de kapaciteter, som er nødvendige for at Alliancen kan udføre alle sine opgaver. I den forbindelse er efterfølgeren til Forsvarskapacitetsinitiativet fra 1999 helt afgørende. Det skal koncentrere sig om "et mindre antal kapaciteter, som er vigtige for alle Alliancens opgaver" og bygge på "faste nationale forpligtelser med specifikke måldatoer." Så skal det også fremme "samarbejdsbaseret indkøb af udstyr og fælles og multinational finansiering". Udfordringen er, at denne ramme skal omsættes til et effektivt program, før Prag-topmødet begynder. NATO's fremtid afhænger af, om de allierede er parat til at indfri deres løfter, bruge deres penge bedre og, hvor det er nødvendigt, at øge bevillingerne til forsvar.

...Til top...