NATO ana sayfa
Til NATO nyt's hjemmeside
      Dette nummer: Sommer 20022 Tidligere numre  |  Sprog
Til NATO's hjemmeside
 Indhold
 Forord
 Resumeer
 Debat
 Nekrolog
 Boganmeldelse
 Interview
 Artikler
 Analyse
 Militære emner
 Statistik
 Bidragydere
 Links
 Næste nummer
Til NATO nyt's hjemmeside Kontakt redaktøren/abonnement Printervenlig version


Send denne artikel til en ven














































Interview
Ambassadør Anton Tus: officer og diplomat
 



Anton Tus blev Kroatiens første ambassadør ved NATO, efter at landet havde tilsluttet sig Partnerskab for Fred i maj 2000. Han er professionel soldat og var chef for Jugoslaviens flyvevåben, indtil han i juni 1991 tog sin afsked. I september blev han den første stabschef for de kroatiske væbnede styrker, som han byggede op fra bunden, og som han ledte i krigen i 1991 og 1992. Han er femstjernet general og har som mål at føre Kroatien ind i NATO.


 

Hvorfor ønsker Kroatien medlemskab af NATO?

Det er i Kroatiens nationale interesse at blive medlem af NATO. NATO og kun NATO kan garantere mit land den største grad af sikkerhed, forsvar og uafhængighed, territorial integritet samt national og statslig identitet. I den forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på, at selvom Kroatien var medlem af såvel FN som forgængeren til OSCE, var det ikke nok til at beskytte os fra aggression og krig. Derudover er NATO i dag den vigtigste sikkerheds- og forsvarsorganisation i det euro-atlantiske område og sammen med Rusland og andre partnere grundlag for fred og sikkerhed på den nordlige halvkugle. NATO-medlemskab kan også være med til at sætte fart i fuldførelsen af de demokratiske og økonomiske reformer i Kroatien og på den måde hjælpe landet til at blive medlem af EU. Alternativet til NATO-medlemskab er langt fra ideelt. Det vil betyde mindre sikkerhed, forøgede forsvarsudgifter, mangel på allierede og større isolation.

Hvad kan Kroatien tilbyde Alliancen?

Et stabilt og demokratisk Kroatien kan bidrage til stabilitet i sine omgivelser og i hele Sydøsteuropa. Mit land er det geografiske forbindelsesled mellem Centraleuropa med Middelhavsregionen samt Vesteuropa med Sydøsteuropa. For NATO betyder det forbedret kommunikation mellem centret og dets sydlige del såvel som direkte adgang til land, hav og luft for de tre NATO-missioner i det tidligere Jugoslavien. Kroatien kan spille en vigtig rolle for at stabilisere og udvikle Bosnien-Hercegovina. Og Kroatien kan deltage i kontrollen med hensyn til NATO’s østlige grænser og bidrage til kampagnen mod terrorisme. Vores meningsfulde krigserfaring på de militære og det ikke-militære områder kan være nyttig, når der skal forberedes særlige enheder og hold til forskellige militære og ikke-militære opgaver. Og ikke mindst kan Kroatien bibringe NATO mange nationale værdier og karakteristika.

Hvordan har Kroatien draget nytte af Partnerskab for Fred?

Kroatien tilsluttede sig Partnerskab for Fred i maj 2000, kun fire måneder efter at en koalition af demokratiske partier kom til magten ved frie valg. Dette tiltag var en anerkendelse fra NATO af de demokratiske forandringer og fremskridt, som allerede havde fundet sted i Kroatien. Fra det øjeblik har Kroatien opnået stærk politisk og moralsk støtte fra både NATO’s og EU’s medlemmer. Mit land forbereder sig på og fremskynder vigtige forfatningsmæssige forandringer, nye love og centrale reformer med henblik på at styrke vores parlamentariske demokrati og opbygge en markedsøkonomi. Kroatien er blevet medlem af Verdenshandelsorganisationen og har indledt stabiliserings- og associeringsprocessen med EU. I februar 2001 åbnede Kroatien sin repræsentation ved NATO, hvilket, sammen med de gode resultater inden for Partnerskab for Fred, gjorde os i stand til i maj 2001 at gå videre til næste fase i den intensiverede dialog om medlemskabsemner. I denne fase har Kroatien vedtaget love vedrørende vigtige forsvars- og militærreformer. NATO har forsikret sig om, at Kroatien har vilje til at blive medlem af Alliancen og om landets hensigt om at indhente de forsømte muligheder for at blive et stabilt, demokratisk og økonomisk velstående land. Således øgede Partnerskab for Fred Kroatiens mulighed for at blive inviteret til at deltage i Medlemskabshandlingsplanen i maj i år. I september fremlægger Kroatien sit første årlige program.

Hvad betyder medlemskabshandlingsplanen for Kroatien?

Ved at blive inddraget i MAP er Kroatien formelt blevet kandidat til NATO-medlemskab. Det indebærer mange forpligtelser, inklusive årlig planlægningscyklus og gennemførelse af en lang række målsætninger og opgaver inden for alle statens og samfundslivets områder ikke kun på forsvarsområdet. Gennem MAP kan vi omorganisere vores væbnede styrker. Det indebærer en yderligere professionalisering og modernisering for at skabe den nødvendige overensstemmelse med og interoperabilitet i forhold til NATO’s standarder. Takket være en række årlige MAP-cyklus’er vil Kroatien kunne leve op til bestemte standarder og krav i forbindelse med optagelsen i NATO. Vi håber stærkt, at Kroatien vil blive inviteret til at være medlem af Alliancen på det næste topmøde efter Prag.

Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Kroatien overfor?

Kroatien har det til fælles med alle øvrige europæiske lande, at landet står over for de generelle sikkerhedspolitiske udfordringer, der kommer fra krise-trekanten Balkan, Mellemøsten/Kaukasus og det sydlige Middelhavsområde, nemlig konflikter, afbrydelse af energiforsyninger, udviklingen i terrorismen og massevandringer. Kroatien står også over for sine egne udfordringer mod sikkerheden, der kommer fra de østlige grænser. Foruden terrorisme vil organiseret kriminalitet og massevandringer, ekstrem nationalisme og fundamentalisme snart vise deres stygge fjæs. I takt med at Balkan bliver mere stabil, og demokratiet slår rod, behøver vi ikke længere at planlægge en tilbagevenden til krig. Derfor er terrorisme og indre sociale problemer, der er forbundet med høj arbejdsløshed og utilstrækkelig økonomisk vækst, vore dages største sikkerhedspolitiske udfordringer.

Hvilke barrierer er der for reform af militæret?

Formålet med militærreform er at honorere et lands sikkerhedsbehov til en økonomisk rimelig pris. Idealet er skabelsen af små, velkvalificerede, mobile, teknisk udrustede og trænede væbnede styrker, der er parat til at udføre en lang række opgaver. Skal man nå dertil er det nødvendigt at omstrukturere og modernisere vore dages væbnede styrker i teknisk henseende. Den største barriere for en hurtig gennemførelse af de nødvendige reformer er manglen på finansielle ressourcer. Det andet problem består i at skulle fyre ca. 10.000 medarbejdere på til tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er høj. Det er et vanskeligt spørgsmål, fordi de pågældende personer i vid udstrækning var dem, som forsvarede Kroatien i krigen. Vejen frem er formodentlig en gradvis mindskelse af de væbnede styrker og udenlandsk finansiel og teknisk bistand. Tidligere tiders modstand mod reformer er forsvundet efter vedtagelsen af forfatningsmæssige ændringer og en ny lov vedrørende forsvaret og de væbnede styrker.

Hvor sikker er du på, at der ikke blev begået krigsforbrydelser under Operation Flash og Operation Storm i 1995?

Der vil i enhver konflikt være menneskelig lidelse og ødelæggelse af ejendom og kulturelle mindesmærker. Det vil kun være detaljerede undersøgelser, som kan påvise, om der fandt forbrydelser sted, og om de konkrete begivenheder var krigsforbrydelser, almindelige forbrydelser eller uheld som resultat af menneskelige eller tekniske fejl. Når ubevæbnede civile, krigsfanger, sårede, journalister, sanitetsarbejdere og Røde Kors-udsendte med overlæg bliver slået ihjel i krig, men uden for kamp, er det klart krigsforbrydelser. Hvis sådanne handlinger fandt sted, skal de undersøges, og de ansvarlige bør stilles for retten. Når det er sagt, blev de fleste civile og civile bygninger på serbisk side ramt i forbindelse med disse operationer, fordi civile og militært personel befandt sig på det samme sted, og fordi civile bygninger havde militær anvendelse. Under de omstændigheder er den skyldige den person, som placerede civile på steder, som var klare militære mål. Det var kendetegnende for disse og tilsvarende operationer, at der var en stigning i antallet af almindelige forbrydelser, som blev begået af røverbander og nogle gange af fordrevne personer, som vendte hjem til deres nedbrændte huse og ødelagte landsbyer. Sådan noget er svært at kontrollere under kampe.

Hvor vigtig er krigsforbryderdomstole for genopbygningen i det sydøstlige Europa, og vil Kroatien fortsat samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag?

Det var uundgåeligt, at den multinationale jugoslaviske føderation ville blive opløst. Dengang, dvs. i begyndelsen af 1990’erne, besluttede serbiske nationalister at udnytte sig af lejligheden og virkeliggøre den århundredlange drøm om et stor-Serbien, så alle serbere kunne leve i den samme stat. Det krævede, at Serbien annekterede en stor del af Bosnien-Hercegovina og en tredjedel af Kroatien. Under de omstændigheder der var dengang, kunne det kun ske gennem krig. Derfor indledte Serbien og Montenegro i 1991 sammen med den jugoslaviske hær både en aggressiv krig og den mest brutale konflikt, som har fundet sted i Europa i slutningen af det 20. århundrede. Projektet slog dog fejl. Derudover blev selve forestillingen om ”stor-Serbien” og med den alle de andre aggressive nationalismer besejret i den sidste fase af krigen. Forfølgelsen af krigsforbrydere er et vigtigt skridt mod at få sandheden frem og skabe retfærdighed. Ethvert offer fra en forbrydelse har et fornavn og et efternavn, og det har den person, som begår forbrydelsen. Der er ikke noget, der hedder kollektiv skyld. Et helt folk kan ikke have ansvaret for de kriminelle handlinger, som deres etniske fæller står bag. Derfor tror jeg, at det med tiden vil blive lettere at skabe bedre relationer mellem mennesker og blandt de nye demokratier i det tidligere Jugoslavien på basis af anerkendelsen af krigsforbrydelser. Kroatien har arbejdet konstruktivt sammen med Tribunalet i Haag, efter magtskiftet i Kroatien og ønsker at fortsætte dette samarbejde. Således har en aftale med Tribunalet i Haag ført til forskellige undersøgelser, som i sidste ende kan føre til retssager i kroatiske retssale.

Hvilke fremtidsudsigter er der for Dayton-fredsaftelen i Bosnien-Hercegovina, og hvordan kan Kroatien bidrage til fredsprocessen?

Kroatien har underskrevet Dayton-aftalen og føler sig ansvarlig for dens gennemførelse. Eftersom Bosnien-Hercegovina er både vores nabo og et land, hvor der bor kroater, har Kroatien en naturlig interesse i Bosniens udvikling og velstand. Til efteråret vil det være syv år siden Dayton-fredsaftalen trådte i kraft. Selvom der har været fremskridt i de syv år, kan vi ikke være tilfredse med den tid, det har taget at skabe et selvbærende, stabilt og demokratisk land. For nylig blev alle tre folkeslags konstitutionalitet formelt anerkendt i hele Bosnien-Hercegovina. Det er et skridt fremad og bør kunne fremme tilbagevenden for fordrevne og flygtninge til Republika Srpska. Fredsaftalens fremtidsudsigter er positive, fordi den har sikret både fred og den bosniske stats integritet. I de kommende år vil borgere og demokratiske institutioner - især på statsniveau i Bosnien-Hercegovina - skulle spille en endnu større rolle, og det kan bibringe dette land og dets folk en ny kvalitet og hurtigere udvikling. Kroatien vil fortsat bistå med genopbygning og udvikling samt tilbagevenden af fordrevne og flygtninge i Bosnien-Hercegovina. Sammen med Bosnien vil vi arbejde for at løse mange af de udestående sikkerhedspolitiske problemer som for eksempel kontrol af vores fælles grænse og udvikling af lufttrafik såvel som kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet. De økonomiske relationer bør udvikles til begge landes fordel. Kroatien vil lobby for en vellykket euro-atlantisk integration af Bosnien-Hercegovina.

Men en lang karriere i den jugoslaviske folkehær kender du mange højtstående personer i Beograd personligt. Hvor nyttig et fortilfælde er Kroatiens nylige udvikling for Serbiens, og hvad er udsigten til et tættere forhold mellem Beograd og NATO?

Nederlaget for Slobodan Milosevic’ plan for et stor-Serbien og den serbiske militære kommando førte for nylig til demokratiske forandringer i Serbien. Det har i høj grad stabiliseret den politiske og sikkerhedsmæssige situation i hele regionen. Der opstår nye demokratiske muligheder, og Serbien og Montenegro har indledt en rejse til Europa. Jeg er overbevist om, at de seneste demokratiske forandringer i Kroatien har bidraget til dette. Derudover afspejler vores bilaterale relationer med Serbien og Montenegro en støt stigende stabilisering i regionen. I dag taler vi ikke længere om normalisering af forholdet mellem vores lande, men om udvikling af gode naboforhold. Udsigterne til tættere samarbejde mellem Beograd og NATO er i sin vorden. Beograds nylige beslutning om at forberede sig til NATO’s Partnerskab for Fred er et første og et meningsfuldt skridt. Nu må vi kunne forvente afpolitiseringen af hæren og skabelse af civil kontrol med de væbnede styrker, så Beograd kan leve op til kravene i Partnerskab for Fred. Kroatien vil støtte Serbien og Montenegros tiltræden af Partnerskab for Fred.

Ser du det øjeblik for dig, hvor Kroatien og Serbien arbejder sammen inden for rammerne af NATO? Hvor langt væk er den dag?

Jeg forventer, at vores naboer Bosnien-Hercegovina og Forbundsrepublikken Jugoslavien, dvs. Serbien og Montenegro, vil tiltræde NATO’s Partnerskab for Fred-program med udgangen af i år eller først i det kommende år, og at de på den måde vil komme til at arbejde sammen med Kroatien inden for rammerne af NATO. Kroatien vil forhåbentlig blive medlem af NATO i løbet af få år. Jeg er dog ikke overbevist om, at Serbien vil følge den samme vej.

...Til top...