Til NATO's hjemmeside
Til NATO nyt's hjemmeside
      Dette nummer: Sommer 2002 Tidligere numre  |  Sprog
Til NATO's hjemmeside
 Indhold
 Forord
 Resumeer
 Debat
 Nekrolog
 Boganmeldelse
 Interview
 Artikler
 Analyse
 Militære emner
 Statistik
 Bidragydere
 Links
 Næste nummer
Til NATO nyt's hjemmeside Kontakt redaktøren/abonnement Printervenlig version


Send denne artikel til en ven































































































































Nye kapaciteter, nye medlemmer, nye relationer

Styrker, der fungerer: NATO har brug for at kunne
indsætte balancerede, fleksible og veludrustede styrker
på kort tid
(© NATO)

Marc Grossman skitserer Washingtons syn på NATO forud for Alliancens topmøde i Prag.

Den 11. september var en stor tragedie. Men vil 11. september også blive den dag, hvor NATO stod ansigt til ansigt med sin fremtid? Da NATO for første gang nogensinde aktiverede Artikel 5, viste organisationen, at dens medlemmer står sammen og har vilje til at imødegå de nye udfordringer mod sikkerheden, som omfatter terrorisme samt spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler. NATO-medlemmernes svar på 11. september både individuelt og kollektivt kom ikke bag på os. Gennem historien har NATO været aktiv til at imødegå nye trusler og gribe nye muligheder. Derfor gør Alliancen stadigvæk en forskel, og derfor har NATO en central rolle at spille for stabiliteten og sikkerheden i det euro-atlantiske område.

Når præsident George Bush til november skal mødes med sine kolleger i Prag, vil de pege på de dybe forandringer, som er sket i Europa, og hvordan NATO har spillet en central rolle for at gøre disse forandringer mulige. NATO's ledere vil bekræfte Den Atlantiske Alliances styrke, enhed og livskraft. Det grundlag, som NATO bygger på, nemlig fælles værdier, vilje til kollektivt forsvar og betydningen af den transatlantiske forbindelse, har større betydning end nogensinde før. NATO er fortsat "et sikkerhedsanker for både Europa og USA", som præsident Bush sagde i april i år.

Den 11. september blev vi mindet om, hvor farlig verden fortsat er. Det, der skete den dag og de efterfølgende dage, har også vist os, hvor vigtige vores allieredes bidrag er til at bekæmpe de trusler, vi står overfor. Alliancen får sin styrke fra vores fælles mål om at forsvare vores folk og vores værdier. NATO er ikke blevet mindre vigtig for vores sikkerhed efter 11. september. NATO er blevet endnu vigtigere.

I december sidste år blev NATO's ministre enige om at intensivere den fælles indsats for at imødegå de trusler, der omfatter terrorisme samt spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, som alle de allierede står overfor. Denne forpligtelse blev i maj og juni fulgt op i Reykjavik, Rom og Bruxelles. Når præsident Bush mødes med Alliancens ledere i Prag, vil han sammen med de andre godkende en handlingsplan, der skal styrke NATO's evne til at håndtere de nye trusler. Denne dagsorden, som kan sammenfattes til "Nye kapaciteter, nye medlemmer, nye relationer", vil føre Alliancen i nye retninger, samtidig med at den afspejler de varige og fælles mål, som står anført i den grundlæggende Traktat, nemlig at værne om vore folks frihed, fælles arv og civilisation, leve i fred med alle folk og regeringer og fremme stabiliteten og velfærden i det nordatlantiske område.

Nye kapaciteter

Siden afslutningen af Den Kolde Krig har Alliancen taget skridt til at revidere sin doktrin og forbedre sine kommando- og styrkestrukturer med henblik på at imødegå det, der truer vores Alliance i dag. Det Strategiske Koncept fra 1999 definerede direkte disse trusler, idet der står: "Nye risici, som kan true euro-atlantisk fred og stabilitet, bliver gradvist mere synlige, herunder undertrykkelse, etnisk konflikt, spredning af masseødelæggelsesvåben og global spredning af våbenteknologi og terrorisme." Men vi kan gøre mere. Det, der skete den 11. september, viser, at truslen mod de allierede og mod Alliancen kan komme hvor som helst fra og når som helst. Mere end nogensinde før er det vigtigt, at NATO med kort varsel kan indsætte afbalancerede, fleksible, veludrustede styrker, der er i stand til at udføre langvarige operationer inden for hele spektret af militære muligheder.

Hvis de europæiske styrker skal kunne kæmpe effektivt sammen med de amerikanske, har de brug for større kapacitet som for eksempel strategisk løfteevne, moderne præcisionsvåben og kampstøtte. Med mindre forskellen mindskes, vil vores allierede i NATO finde det stadigt sværere at spille deres rolle i bekæmpelsen af de trusler, som vi nu alle står overfor.

NATO er ikke blevet mindre vigtig for vores sikkerhed efter 11. september. NATO er blevet endnu vigtigere.

På Prag-topmødet må NATO begynde at tage højde for denne ubalance ved at sikre en omfattende forbedring af europæisk militær kapacitet. Vi har brug for at skærpe fokus i Forsvarskapacitetsinitiativet, som blev vedtaget i 1999 med henblik på at øge Alliancens kapacitet. Der kan skabes effektive europæiske styrker ved at udpege centrale mangler og ved at enes om at yde de nødvendige bidrag. Det er det samme, som de allierede, der også er medlem af EU, gør for at leve op til det såkaldte ”headline goal”, ifølge hvilket EU-ledede styrker kan indsættes i situationer, hvor NATO har besluttet ikke at engagere sig. Andre behov på kapacitetsområdet kan indfries gennem specialisering landene imellem i overensstemmelse med en aftalt arbejdsdeling. Vi har tillid til, at disse mål kan nås. Forsvarsminister Donald Rumsfeld sagde den 7. juni på sin pressekonference efter NATO’s forsvarsministermøde, at ”Der hersker ikke tvivl i mit sind… om at befolkningerne i NATO-landene med glæde vil yde en brøkdel af bruttonationalproduktet, så vi kan foretage de nødvendige investeringer, for at NATO-landene individuelt eller kollektivt kan bidrage til fred og stabilitet i verden.”

NATO har også behov for midler til at forsvare sine styrker og sine medlemmer mod nye former for angreb. Det indebærer, at der skal skabes et effektivt forsvar mod masseødelæggelsesvåben, som anvendes enten af slyngelstater eller terrorgrupper eller af en dyster blanding af de to. I lyset af NATO's udenrigs- og forsvarsministres anerkendelse af betydningen af at tage hånd om kapacitetsspørgsmålet, ser vi frem til en omfattende pakke af anbefalinger, som stats- og regeringscheferne vil kunne godkende på Prag-topmødet.

Nye medlemmer

Vores andet mål for Prag er at fortsætte med at skabe et samlet euro-atlantisk fællesskab ved at udbrede medlemskab til de demokratiske europæiske lande, som har vist, at de har vilje og evne til at forsvare principperne om demokrati, individuel frihed og retssikkerhed. Den udvidelsesproces, som vi indledte på Madrid-topmødet i 1997, hvor nye demokratier optages i Alliancen, har bragt os tættere på at virkeliggøre NATO-fædrenes vision om et frit og forenet Europa. Men også i dette tilfælde er der mere, som skal gøres.

Præsident Bush har bekræftet, at han tror på, at NATO-medlemskab skal udstrækkes til "alle Europas demokratier, som ønsker det, og som er parat til at løfte det ansvar, som NATO indebærer". Han har gjort det klart for de allierede og for ansøgerlande, at "indtil nu er vi gået forsigtigt frem. Nu er det på tide at gå målbevidst frem." Vi har arbejdet tæt sammen med de allierede og med de ni lande, som ønsker medlemskab, og som har deltaget i Medlemskabshandlingsplanen (MAP) med henblik på at styrke deres forberedelser. Et hold, ledet af USA's NATO-ambassadør Nicholas Burns, besøgte de ni ansøgerlande i begyndelsen af året for at understrege betydningen af, at centrale områder for reform bliver behandlet i månederne op til topmødet i Prag. Vores hold drog væk fra disse møder og var imponerede over ansøgerlandenes vilje til at leve op til målsætningerne i MAP og gennemføre reformer, også selvom de indså, at der var lang vej igen. Vi har sagt til ansøgerne, at USA endnu ikke har truffet beslutning om, hvilke landes medlemskab vi støtter, og vi har opfordret dem til at sætte skub i reformerne fra nu og til Prag-topmødet.

Det står klart og tydeligt i Washington-traktaten, at de stater, som inviteres som medlem af NATO, skal kunne fremme Traktatens principper og bidrage til det euro-atlantiske områdes sikkerhed. Det er denne målestok, som vil blive anvendt fra nu af og til Prag-topmødet. Vilnius-gruppen bestående af kandidatlande, som mødtes sidste år i oktober i Sofia i Bulgarien, erklærede samstemmende, at de vil "støtte kampen mod terrorismen fuldt ud" og "handle som USA's allierede". Dette har de allerede gjort, hvilket har styrket vores tro på, at et større NATO vil være en stærkere Alliance.

Der er nogle, der efter 11. september har spurgt, om udvidelse fortsat er så vigtig. Præsidentens svar er "ja". Begivenhederne den 11. september har øget betydningen af tættere samarbejde og integration mellem USA og alle demokratierne i Europa. Hvis vi skal imødegå nye trusler mod sikkerheden, er det nødvendigt, at vi opbygger den bredest og stærkest mulige koalition af lande, der deler vores værdier, og som er i stand til at handle effektivt sammen med os. Behovet er til stede. Udenrigsminister Colin Powell udtrykte det således til Senatets finansudvalg den 24. april: "Hvorfor har vi brug for NATO? Hvorfor forsvinder NATO ikke bare? Svaret [er] indlysende: Alle ønsker at blive medlem af klubben. NATO laver tilsyneladende noget rigtigt. Landene ønsker at være med i en politisk og sikkerhedsmæssig organisation, som er fast forankret i en relation til Nordamerika." Mere end ti år efter Berlin-murens fald er der fortsat lande, som ønsker at blive medlem af NATO ikke at forlade NATO. NATO's dør skal fortsat være åben for dem.

Nye relationer

Vores tredje mål for Prag-topmødet er at fremme to af Alliancens centrale principper, nemlig at leve i fred med alle folk og fremme stabiliteten i det euro-atlantiske område. Nu, hvor vi arbejder hen imod at fuldføre visionen om et forenet Europa, om hvilket Winston Churchill engang sagde: "Intet land bør udelukkes for evigt", må vi fortsætte vores samarbejde og integration med alle NATO's partnere.

NATO og Rusland har taget skridt til at give deres omfattende samarbejde efter 11. september et yderligere skub fremad og udstikke retningen. Præsident Bush's vision er, at Rusland vil være "fuldstændig reformeret, fuldstændig demokratisk og tæt knyttet til resten af Europa" og i stand til at opbygge partnerskaber med Europas store institutioner, inklusive NATO. På det møde, hvor det nye NATO-Rusland Råd blev undertegnet i Rom den 28. maj, udtalte præsident Bush, at "NATO-Rusland Rådet er et tilbud til Rusland om en måde, hvorpå det kan indgå i alliance med Alliancen. Det giver alle vores lande en vej til styrkelse af vores fælles sikkerhed, og det giver verden en udsigt til et mere optimistisk århundrede."

Arbejdet i NATO-Rusland Rådet vil dreje sig om praktiske, veldefinerede projekter, hvor NATO og Rusland deler et fælles formål og et fælles mål. Rådet vil ændre den måde, som NATO og Rusland gør tingene på, bistå med at skabe tillid og forståelse og styrke denne centrale relation. Det nye organ vil imidlertid ikke give Rusland mulighed for at nedlægge veto mod NATO's handlinger på noget område. Det er heller ikke en bagdør til medlemskab af NATO. Det vil ikke gå ud over NATO's rettigheder. Men det nye organ giver Rusland mulighed for at arbejde sammen med NATO og lægge grunden til øget samarbejde i fremtiden.

Samtidig med at vi skaber nye bånd til Rusland, omfatter vores vision om et samarbejdende NATO alle NATO's partnere, inklusive landene i Kaukasus og Centralasien, partnerne i Middelhavsdialogen og Ukraine. På topmødet i Prag er vi særlig optaget af at styrke NATO's partneraktiviteter med landene i Centralasien, som har spillet en konstruktiv rolle i krigen mod terrorisme. Partnerskab for Fred og Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd har været vellykkede instrumenter i integrationen, men vi mener, at der kan gøres meget mere for at øge samarbejdet mellem NATO og disse lande. Gennem Partnerskab for Fred kan NATO bistå med at opbygge reformerede, stabile, demokratiske samfund i Kaukasus og Centralasien. Vi må sikre os, at Partnerskab for Fred-programmerne og -ressourcerne er skræddersyede til deres behov, så de kan udvikle de styrker og den træning, som de har behov for til at imødegå fælles trusler og styrke stabiliteten.

Femoghalvtreds år efter NATO blev oprettet, står Alliancens centralt i USA's forpligtelse over for Europa og er hjørnestenen i vores sikkerhed. NATO har sikret freden i Europa i mere end et halvt århundrede. NATO fortsætter med at stille konventionelt og atomart forsvar til rådighed for de allierede, og den er det forbindende led i samarbejdet med Kaukasus, Centralasien, Rusland og Ukraine. Ingen anden organisation kommer i nærheden af at spille en sådan rolle. Vi står, sammen med vores allierede, over for et stort arbejde i fremtiden. Men vi står også over for en historisk mulighed for at nå vores mål med at forsvare, integrere og stabilisere det euro-atlantiske område og fortsætte med at styrke denne Alliance, som er den vigtigste af alle. Vi skal ikke overbevises om NATO's betydning. Vi ønsker fortsat det bedste for den.

Målet om at skabe et Europa, som er helt, frit og i fred er hurtigt ved at blive til virkelighed for første gang i Europas historie. Når vi ser tilbage på den øgede konsensus over de seneste måneder og ser frem mod NATO's topmøde i Prag, ser vi en Alliance, som har selvtillid og som har vilje til at vise, at den fortsat er lige så kapabel til at imødegå de nye udfordringer, vi nu står overfor, som de tidligere.

Marc Grossman er statssekretær for politiske anliggender i det amerikanske udenrigsministerium.

...Til top...